Billeder fra dagen Stemninger fra konferencen
Alle samlet til velkomst
Keynote 1 fra Cerius-Radius og Nexel
God tid til netværk og samtaler
Hot Seat – et nyt format der ramte plet
Henrik Dresbøll fortalte om mikrohandlinger
Highlights fra sessioner
Aftenarrangement med oplæg fra Lykke Friis
Årets tema Værdi skabes i samspillet mellem strategi og driftFor alle organisationer er målet det samme: at skabe værdi gennem deres aktiver. Det svære ligger i at få strategien til at hænge sammen med beslutninger om drift og vedligehold, investering og risiko og løfte det gennem et tværgående samarbejde. På årskonferencen 2026 satte vi fokus på netop det samspil. Praktikere, ledere og fageksperter delte det, der virker, og det, der ikke gør, når strategien skal ud at leve. Oplæg fra dagen Se præsentationer fra årets konferenceHer finder du oplæg fra dagen.
Keynote Fra prognoser til eksekvering – en fortælling om hvordan asset management understøtter udbygningen af det østdanske elnetAnders Vikkelsø, Kristoffer Breiner Nielsen og Peter Holdal Friis fra Cerius-Radius og Nexel delte erfaringer med at gå fra tidlige analyser af elektrificeringens konsekvenser til eksekvering af nogle af de største netudbygningsprojekter i Østdanmark. Oplægget viste, hvordan langsigtede prognoser blev omsat til konkrete transformationsinitiativer på tværs af organisationen og belyste de synergier, der opnås, når kapacitetsudbygning og reinvestering tænkes sammen. Anders Vikkelsø · Kristoffer Breiner Nielsen · Peter Holdal Friis
Anders Vikkelsø – CEO, Nexel Keynote Når strategien skal blive til adfærd i hverdagenHenrik Dresbøll, adfærdsdesigner og forfatter, satte ord på det, vi alle kender: de gode strategier, der aldrig rigtig bliver til handling i en travl hverdag. Hans bud er mikrohandlinger, små konkrete skridt, der gentaget skaber den forandring, store planer ikke kan stå alene om. Det er præcis den bro mellem strategi og praksis, som vi satte fokus på denne dag, og noget at tage med hjem. Henrik Dresbøll Adfærdsdesigner og forfatter Se præsentation
Ekspertoplæg Når asset management skal gentænkes – digitalt, datadrevet og agiltLucas Peter Høj Brasen, ph.d. og taktisk asset manager hos Banedanmark, delte erfaringer fra både forskning og industri. Med afsæt i sin ph.d. Rethinking Engineering Asset Management viste han, hvordan digitalisering og agile metoder kan gøre asset management mere fleksibelt og risikobaseret. Lucas Peter Høj Brasen Taktisk Asset Manager, Banedanmark · Ph.d. i Asset Management Se præsentationEkspertoplæg Mere end et krav: Sådan bruger vi audit til at styrke forretningenKia Kjær fra Energinet Eltransmission viste, hvordan audit kan være langt mere end at gå til eksamen: et ledelsesværktøj til at følge op på ”rigets tilstand” og et fælles afsæt for reel organisationsudvikling. Kia Kjær Senior Asset management- og kvalitetskonsulent, Energinet Eltransmission Se præsentation
Virksomhedsoplæg Ét ledelsessystem i fire akser: fra koncernkrav til arbejdsordreTim Vangsgaard fortalte, hvordan Keolis griber integrationen af ledelsessystemer an: fra koncernkrav og asset owner-krav, på tværs af systemerne og helt ned til de processer og standarder, som kollegerne i marken arbejder efter. Tim Vangsgaard Workstream Lead: Projects, Asset Management & Innovation, Keolis Virksomhedsoplæg Fra data til beslutning – Københavns Lufthavnes rejse mod en mere moden asset management-tilgangThomas Bech Roskjær og Jakob Brinkmann Kjølby delte erfaringerne med at modne og datadrive Københavns Lufthavnes asset management og gav et indblik i rejsen mod en tilgang, hvor mennesker, processer, teknologi og investeringer forbindes for at styrke beslutningskraften. Thomas Bech Roskjær · Jakob Brinkmann Kjølby
Thomas Bech Roskjær – Director, Asset Business Organisation, Copenhagen Airports A/S
Hot Seat Renovering eller reinvestering – transmissionsnettet i en varmesektor under forandringPer Lyngbo Sørensen gjorde opmærksom på de udfordringer, varmesektoren står over for, når den bevæger sig fra få centrale produktionsenheder mod en mere decentral og dynamisk produktionsstruktur. I dette Hot Seat satte han spørgsmålet om renovering eller reinvestering på dagsordenen: hvad kræver det af beslutningsgrundlag og indsigt i nettet, når kapacitet, driftsmønstre og teknologiudvikling alle spiller ind? Per Lyngbo Sørensen Transmissionschef, VEKS Hot Seat Fra funktion til fundament – hvad skal der til, når asset management-funktionen skal løftes?Anders Mærkedahl Pedersen lagde en konkret problemstilling frem i Hot Seat-sessionen: hvordan mobiliserer man hele organisationen, når asset management-funktionen skal videreudvikles og ambitionerne øges? Bygningsstyrelsen er tidligt i en proces, hvor asset management skal stå stærkere, og sessionen belyste, hvilke kompetencer og sammenhænge der er afgørende, når strategi, vedligehold og drift skal bindes sammen. Anders Mærkedahl Pedersen Direktør, Bygningsstyrelsen
Sponsoreret af Tak til vores hovedsponsorAMDK Årskonference 2026 er gjort mulig i samarbejde med IFS. IFS har gennem mange år arbejdet tæt sammen med asset-intensive virksomheder på tværs af energi, forsyning, industri og infrastruktur. Erfaringerne fra disse brancher danner grundlag for løsninger, der hjælper organisationer med at øge driftssikkerheden, optimere vedligehold og få større værdi ud af deres aktiver. Vinderne af IFS’s konkurrence fra konferencen er fundet og kontaktet. »Som verdens førende leverandør af software til Asset Management ser vi det som helt naturligt at støtte de faglige fællesskaber, der er med til at udvikle branchen. Innovation opstår, når mennesker deler erfaringer, udfordringer og idéer, og derfor er Asset Management Denmark en vigtig platform for videndeling og samarbejde. Vi er stolte af at bidrage til dialogen og være med til at styrke udviklingen af Asset Management i Danmark.« Anders TomsenCountry Manager, IFS Denmark Tak for i år Vi ses til næste konferenceTak til alle der deltog: oplægsholdere, deltagere og vores dygtige moderator Katja Damkier Hansen for en dag med stort fagligt indhold og masser af god energi. Hold øje med AMDKs hjemmeside og nyhedsbrev for nyheder om næste års konference. |
Hvorfor skal du være medlem af Asset Management Danmark? |
| Kommende begivenheder
|
Asset Management Danmark indgår i samarbejde med IAM
|
|
| GFMAM - Asset Management Landscape v3.0 Vi vil gerne gøre vores medlemmer opmærksomme på, at GFMAM har opdateret deres hoveddokument inden for Asset Management Landscape. Dette dokument danner grundlaget for asset management og dets principper. Den tredje udgave tager højde for moderne udfordringer som klimaforandringer og introducerer nye emner som Governance og Value Realization, for at sikre moderne styring og værdiskabelse. |
NetværksmøderAsset Management Danmark afholder løbende netværksmøder rundt om i landet. Møderne har forskellige temaer, og giver en god indsigt i hvad der foregår rundt omkring i de Danske virksomheder. |
|
![]() ![]() Bliv medlemEt medlemskab af Asset Management Danmark giver mulighed for at netværke og sparre med andre virksomheder og fagfolk, som arbejder med asset management. Igennem forskellige faggrupper, bliver der i fællesskab drøftet og planlagt fremtidige arrangementer og kurser. Samtidig signalerer et medlemskab også til omverden og ens interessenter, at man løbende arbejder med at optimere sit asset management system for at skabe den højeste værdi for alle parter. | MedlemsindholdPå vores medlemsside kan du se indhold, der kun er tilgængeligt for vores medlemmer. Denne del af siden indeholder video og PowerPoint præsentationer fra alle vores netværksmøder, asset management cases, artikler og en vidensbank . Her kan du også tilmelde dig vores arbejdsgrupper, samt benytte vores medlemsforum til at lave indlæg om asset management. Her vil du også finde en liste over foreningens medlemmer. ![]() ![]() |
ArbejdsgrupperForeningen har fem arbejdsgrupper, som medlemmer kan deltage aktivt i. Formålet med disse arbejdsgrupper er at fremme sparring og erfaringsudveksling blandt foreningens medlemmer. Ved deltagelse i disse arbejdsgrupper, får du som medlem mulighed for at lufte dine idéer med ligesindede, og skabe spændende aktiviteter og projekter der kan være til gavn for alle foreningens medlemmer. Du kan læse meget mere om arbejdsgrupperne ved at klikke på linket. |